Hvilke lande er mest ansvarlige for plastikforurening af verdenshavene?

Plastikforurening i verdenshavene er en af de største miljøudfordringer, vi står overfor i dag. Selvom plastik er overalt, kommer størstedelen af forureningen fra få lande med store kystlinjer og problematisk affaldshåndtering. Hvem er de mest ansvarlige, og hvorfor?

Det er vigtigt at forstå, hvor plasten kommer fra, for at kunne handle effektivt. Vores havmiljø lider, og det påvirker dyr, natur og til sidst os selv.

Her følger en oversigt over de lande, der bidrager mest til plastikforureningen af verdenshavene, og hvad det faktisk skyldes.

Hvilke lande bidrager mest til plastik i havene?

Kina, Indonesien, Filippinerne, Vietnam og Thailand står for omkring 60 procent af plastikforureningen i havene. Det er landbaseret plastaffald, der ofte ender i floder og bliver skyllet ud til havs. De lokale affaldssystemer kan ikke følge med, og plastik samler sig langs kysterne og i havet.

Det er ikke bare et spørgsmål om produktion men også om håndtering af affald. Mange af disse lande har åbne lossepladser, og regn eller vind spreder affaldet videre mod havet.

Ved byen Muncar på Java, Indonesien, kunne man for eksempel i 2019 se strandene dækket af plastik, til stor fortvivlelse for lokalbefolkningen.

Hvorfor netop disse lande?

Disse lande har store befolkninger og hurtig urbanisering, hvilket øger mængden af affald betydeligt. Samtidig er affaldshåndteringen ikke altid optimal, og det meste plastik ender altså i naturen fremfor på genbrugspladser.

Desuden har de mange floder, der fungerer som direkte kanaler til havet. Plastik der smides i byen eller på landet, ender let i floder og videre ud i oceanerne. Vind og strømme hjælper til med at sprede plastikaffaldet over enorme afstande.

Hvilke former for plastik forurener mest?

Engangsemballage som poser, flasker, plastikbestik og takeaway-beholdere udgør op mod 70 procent af plastaffaldet på strande. Selvom de er små og lette at overse, udgør de en stor fare for havets dyreliv. Dyr kan forveksle plastik med mad og få alvorlige skader.

Fiskerirelateret affald som gamle fiskenet er også et stort problem. I den store Plastiksuppe i Stillehavet udgør net og reb mere end halvdelen af materialet.

Hvordan påvirker plastik havets dyr?

Plastik kan være dødeligt for havpattedyr, fugle og fisk. Det skader dem fysisk ved at vikle sig om kroppen eller ved kvælning, men også kemisk fordi plastik indeholder giftstoffer. Ifølge WWF dør over 100.000 havpattedyr årligt på grund af plastik.

Derudover kan mikroplast, små plastikpartikler, trænge ind i fødekæden og ende i maden, vi mennesker spiser.

Hvordan klarer industrilande sig i plastikforureningen?

Man kunne tro, at rige industrilande forurener mest, men faktisk er det ikke så ligetil. En undersøgelse viser, at USA var den største enkeltstående bidragsyder til plastikaffald i 2016, selvom det ikke nødvendigvis endte i havene, da de mest har bedre affaldshåndtering.

Europa har generelt højere genbrugsrater, og Danmark ligger for eksempel på en flot fjerdeplads i EU for genbrug. Imidlertid produceres der stadig enorme mængder plastik her, og vores CO2-aftryk fra plastikproduktion er højt.

Flere supermarkedskæder lovede store reduktioner i plastikemballage, men det går ikke hurtigt nok til at stoppe den massive plastikforurening.

Er bioplast løsningen?

Bioplast er popluært, men det er langt fra et perfekt svar. Produktionen konkurrerer ofte med fødevareproduktionen om jord og kræver specielle forarbejdningsforhold for nedbrydning. Hvis ikke disse forhold opfyldes, ender bioplast på lossepladser, hvor det kan frigive drivhusgasser.

Der findes mange former for bioplast, men mange af dem nedbrydes dårligt i naturen. Derfor forskes der stadig i bedre alternativer, mens man må fokusere mere på reduktion og genbrug af almindelig plastik.

Hvordan kan vi vende udviklingen?

Det kræver handling fra både offentlige myndigheder, virksomheder og forbrugere. Internationale aftaler om at stoppe plastikforureningen vokser, og flere lande lover juridisk bindende mål.

God affaldshåndtering, investering i genbrug og innovation i materialeudvikling er nøgler til at stoppe plastik i havene. Samtidig skal vores forbrugsvaner ændres: brug mindre engangsplastik og vælg plastikfri alternativer.

Det er en fælles opgave, for havene kender ingen grænser – og plastik smitter ikke kun de steder, hvor det bliver produceret.

Silke Jensen

Silke Jensen er bloggaren bag Draumur/Drøm Shop og vores stemme for skandinavisk forældreskab. Med en dyb forståelse for hygge og et øje for bæredygtig mode, deler Silke sine inspirationskilder og tips til at skabe et blødt og roligt miljø for de mindste. Hendes mission er at hjælpe dig med at træffe bevidste valg, så dit barns garderobe er lige så beroligende som en god nats søvn. Følg med for kvalitet, omtanke og smukke drømme.

Denne lille detalje på nattøjet afslører dårlig kvalitet advarer forældreorganisationer

Denne fejl når du tørrer tøj kan skade babys hud advarer børnelæger

Man mener det godt men denne vintervane kan være farlig for nyfødte

Disse tre naturmaterialer er ifølge hudlæger de sikreste for babyer