De har implanteret et menneskeligt sproggén i mus, og resultaterne er fascinerende

Det lyder som starten på en sci-fi film, men virkeligheden overgår fantasien! Forskere har implanteret et menneskeligt gen, der er forbundet med sproglig udvikling, i mus. Og resultaterne får os til at tænke dybere over, hvad der gør menneskers sprog unikt.

Det menneskelige gen NOVA1, som menes at spille en rolle i sprogudvikling, blev sat ind i musenes DNA. Pludseligt begyndte de små gnavere at lave mere komplekse lyde! En opdagelse som kan åbne døren til forståelsen af, hvorfor vi kan tale, mens dyr ikke gør det på samme måde.

Men hvad betyder det egentlig? Kan det her gen være “sproggent” vi alle har hørt om? Eller er det bare en brik i det kæmpe puslespil, der udgør sprogets evolution? Lad os dykke ned i de fascinerende detaljer.

Menneskets NOVA1-gen får mus til at lave nye lyde

Forskere ved Rockefeller University lagde mærke til en vigtig mutation, der opstod hos vores forfædre for mellem 250.000 og 500.000 år siden. En mutation i genet kaldet NOVA1.

Når mus fik den menneskelige version af NOVA1, begyndte de at ændre deres normale lyde. Musene, særligt hannerne, udviklede mere varierede og komplekse piben, især i samspil med hunmus. Ikke bare gentagne pip, men skiftende mønstre, som minder om en slags kommunikation med flere nuancer.

Det viser, at genet muligvis har betydning for evnen til at modulere lyde – en vigtig forløber for sprog. Men …

Et enkelt gen kan sjældent forklare menneskets sprog

Erich Jarvis, hjerneforsker og medforfatter på studiet, understreger, at NOVA1 ikke er hele historien. Sproget vi taler i dag skyldes hundredvis af gener, der spiller sammen.

Han vil ikke kalde NOVA1 for ‘sproggenet’. Det er mere en del af et større puslespil – en enkelt brik i evolutionærløbet mod vores taleevner.

Så selvom det menneskelige gen hos mus ændrede deres pip, betyder det ikke, at musene pludselig kan tale eller forstå sprog som os. Det handler om komplekse hjernemekanismer og kognitive evner, som stadig adskiller os fra dyrerne.

FOXP2-genet og forskellene mellem mennesker og dyr

Et andet velkendt gen i denne sammenhæng er FOXP2, ofte kaldet ‘sproggenet’. Blandt pattedyr har de fleste det, men det humane FOXP2-gen adskiller sig med et par mutationer, som menes at være vigtige for udviklingen af vores taleevner.

Selvom aber og mus har analoge gener, kan de ikke producere subtile sproglyde eller sætte ord sammen, der giver mening. Menneskets abstrakte tænkning og evne til at bruge symboler hænger også tæt sammen med dette.

Mutationer i FOXP2-genet kan svække kommunikationsevnen både hos mus og mennesker, hvilket illustrerer genetiske forbindelser til taleevnen.

Kodningen af sprog – en evolutionær rejse

Menneskets sprog udviklede sig ikke på et øjeblik. Det er resultatet af millioner af års evolution, med små genetiske ændringer som NOVA1 og FOXP2, der gav os mulighed for at skabe komplekse lyde.

Mus og mange dyr kan kommunikere, men deres lyde er langt mere primitive. Vores evne til at sætte ord sammen i betydningsfulde sætninger kræver mere end bare gener – det kræver en kompleks hjerne, som ingen andre dyr har.

Det fascinerende ved de nye studier er, at vi langsomt kan kortlægge, hvilke genetiske forandringer, der har været afgørende for denne unikke menneskelige evne.

Silke Jensen

Silke Jensen er bloggaren bag Draumur/Drøm Shop og vores stemme for skandinavisk forældreskab. Med en dyb forståelse for hygge og et øje for bæredygtig mode, deler Silke sine inspirationskilder og tips til at skabe et blødt og roligt miljø for de mindste. Hendes mission er at hjælpe dig med at træffe bevidste valg, så dit barns garderobe er lige så beroligende som en god nats søvn. Følg med for kvalitet, omtanke og smukke drømme.

Denne lille detalje på nattøjet afslører dårlig kvalitet advarer forældreorganisationer

Denne fejl når du tørrer tøj kan skade babys hud advarer børnelæger

Man mener det godt men denne vintervane kan være farlig for nyfødte

Disse tre naturmaterialer er ifølge hudlæger de sikreste for babyer